Privatlivspolitik
Privatlivspolitik, herunder underretning om indsamling af personoplysninger
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Float indsamler, bruger, opbevarer og beskytter dine personoplysninger, når du bruger vores app. Vi tager beskyttelse af dine personoplysninger alvorligt og følger nøje de regler, der er beskrevet i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se vores kontaktoplysninger nedenfor i punkt 1.
1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Float er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Float Energy ApS
CVR: 45865495
Sortedam Dossering 55
2100 København Ø
hello@float.energy
2. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Levering af den service, som vores app giver til dig.
- Tilpasning og videreudvikling af appen.
- Levering af events til dit forsikringsselskab.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Retsgrundlaget for at levere vores service til dig (dvs. drift af platformen, hvor du kan se dit forbrugsdata live og historisk) er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (nødvendig for opfyldelse af en kontrakt, som du har indgået med os for at modtage denne service).
- Retsgrundlaget for at tilpasse og videreudvikle appen (dvs. for at forbedre appens funktioner og brugeroplevelse) er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).
Når Float behandler personoplysninger på grundlag af dit samtykke, skal du være opmærksom på, at du har ret til at trække dit samtykke tilbage til enhver tid.
3. Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Almindelige personoplysninger:
- Navn
- Telefonnummer
- Adresse
- WiFi SSID
- Elmålerdata (forbrug)
- Målernummer
- Aftagenummer
Særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger): Ingen
Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser: Ingen
4. Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere inden for EU:
- Aggregerede og anonymiserede events til dit forsikringsselskab.
Som en del af vores service analyserer vi uregelmæssigheder i strømmen (spændingen), som du modtager. På et aggregeret niveau vil et overblik over sådanne uregelmæssigheder blive videregivet til dit forsikringsselskab til brug for vurdering af eventuelle nye services med henblik på at undgå skader. Yderligere oplysninger herom får du fra dit forsikringsselskab.
5. Overførsel til modtagere i tredjelande
Vi behandler dine personoplysninger med fortrolighed. Vi kan dog videregive dine personoplysninger, hvis du har givet dit samtykke, hvis vi har en berettiget interesse i videregivelsen, eller når vi er forpligtet hertil i henhold til lovgivning.
Vi kan overlade personoplysninger til vores systemleverandører (databehandlere), der behandler personoplysninger på vores vegne og efter vores specifikke instruks.
Nogle af vores databehandlere er beliggende uden for EU, hvorved der sker en overførsel til et tredjeland. I så fald har vi sørget for et lovligt overførselsgrundlag, bl.a. ved anvendelse af EU-Kommissionens standardbestemmelser.
6. Hvor dine personoplysninger stammer fra
Dine personoplysninger er indsamlet direkte fra dig, når du indgår en aftale med os, samt når du opsætter udstyret modtaget fra os.
7. Opbevaring af dine personoplysninger
Dine personoplysninger opbevares så længe du har en aftale med os. Når din aftale stopper, vil dine oplysninger blive slettet eller anonymiseret senest 30 dage efter aftalens ophør.
8. Automatiske afgørelser, herunder profilering
Vi træffer ikke automatiske afgørelser vedrørende dig og dine personoplysninger.
9. Retten til at trække samtykke tilbage
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
10. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
11. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.